Symbol for Safari

Hvis et overført arkiv mangler

Afhængigt af hvilken version af Mac OS X du har, anbringer Safari overførte arkiver på skrivebordet eller i mappen Overførsler i Dock. Hvis du ikke kan finde noget, du er sikker på, at du har overført, kan nedenstående gode råd måske hjælpe.

Hvis du ikke kan finde et arkiv:

Trin 1

Vælg Vindue > Overførsler.

Trin 2

Du kan se, hvor et overført arkiv findes på computeren, hvis du klikker på forstørrelsesglasset ud for arkivnavnet i vinduet Overførsler.

Hvis du overfører et diskbillede, vises Safari navnet på disken i vinduet Overførsler. Hvis du har skubbet disken ud, når du klikker på forstørrelsesglasset, viser Safari diskbilledet i Finder.

Hvis du overfører et Internetdiskbillede, dekomprimerer Safari arkivet og kopierer indholdet til det sted, som er valgt til overførte arkiver. Derefter bliver diskbilledet flyttet til papirkurven. Hvis du klikker på forstørrelsesglasset, vises indholdet på det sted, som er valgt til overførte arkiver. Hvis du vil beholde diskbilledet, skal du trække det ud af papirkurven.

Et diskbillede har endelsen “DMG”, og selvom det ikke er en fysisk disk, ligner symbolet en harddisk. Du viser indholdet af et diskbillede ved at dobbeltklikke på det.

Beslægtede emner

Overføre arkiver

Hvis et overført arkiv ikke kan åbnes

Hvis overførsler ikke virker

Anføre, hvordan arkiver skal overføres