Symbol for Safari

Organisere bogmærker

Når du organiserer bogmærker, bliver de lettere at finde.

Du organiserer bogmærker på følgende måde:

Trin 1

Klik på symbolet for den åbne bog.

På den viste liste over bogmærker vises samlinger som Nyheder og Sport som mapper i venstre kolonne. Bogmærkelinjen og Bogmærkemenuen er samlinger og kan organiseres som rigtige samlinger.

Trin 2

Vælg, hvordan bogmærkerne skal organiseres:

Se en samling: Klik på samlingens navn for at se indholdet af den.

Opret en samling: Du opretter en ny samling ved at klikke på knappen Tilføj (+) nederst i den venstre kolonne. Erstat navnet “mappe uden navn” med et andet navn.

Tilføj en undermappe: Du føjer en undermappe til samlingen ved at vælge samlingen og klikke på knappen Tilføj (+) nederst i højre kolonne. Du kan også indlejre mapper ved at trække en mappe til en anden.

Flyt og kopier bogmærker: Du flytter bogmærker fra en samling til en anden ved at vælge den samling, der indeholder bogmærket, og derefter trække bogmærket til den nye samling. Hvis bogmærket skal være i begge samlinger, skal du holde Alternativtasten nede, mens du trækker.

Skift rækkefølge på samlinger: Du ændrer rækkefølgen af samlinger, undermapper og bogmærker ved at trække dem op og ned. Du kan ikke ændre placeringen af bogmærkelinjen eller samlinger på Bogmærkemenuen, som altid er øverst.

Du har en eller flere af følgende specielle samlinger, der ikke kan skifte placering: Adressebog, Bonjour, Historie og Alle RSS-feeds.

Bogmærkeindstillinger har også indflydelse på organiseringen af bogmærker, og de bestemmer, om bogmærker fra din adressebog eller fra enheder på det lokale netværk inkluderes.

Beslægtede emner

Føje bogmærker til menuen

Føje bogmærker til bogmærkelinjen