Her er nogle forslag til, hvordan du udforsker websider i faner:
Du viser fanelinjen, hvis den er skjult, på følgende måde: Vælg Oversigt > Vis fanelinje.
Fanelinjen er synlig, når du har flere faner. Du kan kun skjule fanelinjen, hvis der kun er en enkelt åben fane.
Du åbner en webside som en fane på følgende måde: Hold Kommandotasten nede, mens du klikker på browserens frem- og tilbagepile eller en henvisning på en webside.
Du kan også åbne listen over bogmærker som en fane ved at Kommando-klikke på symbolet for den åbne bog.
Du åbner flere bogmærker i faner på følgende måde: Klik på symbolet for den åbne bog, vælg de bogmærker, du vil åbne, og tryk på Mellemrumstasten.
Du ændrer rækkefølge på faner på følgende måde: Træk dem frem og tilbage på fanelinjen.
Du flytter en fane til et nyt vindue på følgende måde: Vælg Vindue > “Flyt fane til nyt vindue”.
Du kan også flytte en fane til et vindue ved at holde musens knap nede på fanen, mens du trækker den til skrivebordet eller et andet Safari-vindue.
Du samler flere Safari-vinduer til et enkelt vindue med flere faner på følgende måde: Vælg Vindue > Kombiner alle vinduer.
Du opretter et bogmærke til et sæt faner på følgende måde: Vælg bogmærker > Tilføj bogmærker til disse faner.
Bogmærkerne anbringes i mappen Arkiverede faner på bogmærkelinjen.
Du lukker en fane på følgende måde: Klik på knappen X.